Om Dyrlæge Karen

Hos Dyrlæge Karen er der kun mig. Det er mig der tager telefonen, og mig I møder når jeg kommer hjem til jer. Direkte kommunikation og kontakt. Helt enkelt.

Dyrlæge Karen Egedal kører på hjemmebesøg på hele Sydfyn

Hvem er jeg

Jeg hedder Karen Egedal og bor på Sydfyn med min mand og mine to små drenge.

 

Jeg blev uddannet dyrlæge i 2016 og har siden arbejdet på smådyrsklinik med fokus på hund og kat og som udkørende dyrlæge med hest og kvæg.

 

I september 2023 besluttede jeg at starte min egen praksis og kombinere det bedste fra mine tidligere jobs – nemlig at være udkørende dyrlæge, hvor jeg møder dyr og ejer på deres hjemmebane, og hvor jeg har fokus på den bedste behandling for det enkelte dyr.

Min praksis

Min vision er at skabe en dyrlægepraksis, hvor kontakten til dyreejere er i øjenhøjde, og hvor der er tid til omsorgsfuld behandling med respekt for dyret. 


Høj faglighed er en selvfølge. Derudover er min dyrlægepraksis bygget op omkring ansvarlighed, ærlighed og nærvær – vigtige værdier og pejlemærker for mig i mit arbejde som dyrlæge.

Mit CV

  • Ringe Dyrehospital Stordyrssektionen 2021-23
  • Vestfyns dyrlæger (nu ‘Favna’) 2019-20
  • Nordfyns dyreklinik 2019-20
  • Dyrlægegaarden (Bornholm) 2016-17
  • Uddannet dyrlæge 2016